torsdag den 21. juli 2011

Pinlig dag på ambassaden!

Jeg vil lige dele en pinlig oplevelse jeg havde på ambassaden!

Jeg havde ugen inden jeg tog på ambassaden efter mit visum, været til en fødselsdagsfest. Festen var i byen og Natteravnene kom forbi - i ved de folk i gule og sorte jakker? I hvert fald, så råbte en fra festen at man kunne få kondomer og slik af disse ravne. Beruset - jeg vil ikke skjule det - som jeg var sprang jeg ud efter de stakkels Natteravne. De tre personer på patrulje i byen blev så overfaldet af en lille gruppe unge, som tiggede og bedte om kondomer og bolsjer. Jeg fik så mit første kondom og et bolsje og da jeg senere gik hjem fra festen havde jeg stadig kondomet i min jakkelomme - jeg spiste selvfølgelig bolsjet :)

MEN så kom dagen hvor jeg så skulle på ambassaden. Og på grund af regler måtte jeg lægge alle værdisager - min elskede mobil! - og andre ting i lommerne på bordet (i ved det der sikkerhedstjek bord?).
Da jeg havde lagt mine ting på bordet kom jeg i tanke om mine nøgler, som det lå i min lomme.
I samme øjeblik jeg smider nøglerne på bordet flyver kondomet ud af min lomme og lander ved siden af mine andre værdisager of flasher ordet 'Grande' med stor skrift.

For at sige det mildt var nervøsitet og pinlighed ikke en god kombo. Vagten havde et sjovt ansigts udtryk, som jeg helst ikke ville huske og jeg skyndte mig at mumle noget usammenhængende til ham, som undskyldning.

Ud over den pinlige episode så gik resten fint. Jeg rystede som stod jeg i undertøj i en snedrive og jeg stammede når de flinke ansatte spurgte mig on noget. Der var ingen problemer og da jeg kom ud fra ambassaden besluttede jeg for at lave sjov med min mor, som ventede på mig på Fisketorvet.
Jeg ringede op til hende og det første jeg sagde var: "Det gik ikke særlig godt..." Med en grødkvalt stemme, som om jeg havde grædt. Jeg beroligede så hende og sagde det var gået fint (jeg tror jeg gav hende et hjerteanfald o.o).

Da jeg kom hjem ugen efter fra min ferie på Bornholm, kunne jeg hente mit pas på postkontoret. Jeg ligner ikke en supermodel, men det går an :) Og indtil jeg skriver næste gang:

*blows kiss*
Bye Bye!

Første indlæg!

Dette er officielt mit første blogindlæg! :D

Tænkte lige jeg ville lave en blog (fordi alle andre gjorde det og jeg følte jeg bare MÅTTE gøre det >.<). Jeg sidder på sengekanten med en balle uden for kanten, fordi min seng er fyldt med ragelse som jeg er i gang med at rydde op i. Jeg blev for et par timer siden - af min mor - sat til at rydde op på mit værelse, og som de fleste kender mig er jeg så distret at jeg selvfølgelig tændte min computer! (mor hvis du læser det her: ... hvad havde du forventet? :)

Men i hvert fald; jeg pakker lidt til min USA tur. Midt i alt mit ragelse på mit værelse - har fyldt måske 3 poser med skrammel jeg smed ud - fandt jeg en gammel og støvet engelsk parlørbog, som jeg havde fået af min oldefar for 1½ år siden. Det er dejligt at vide at man kommer forberedt afsted!

Jeg kan jo godt fortælle lidt om hvordan jeg ved mit ophold i USA kommer til at blive:
Jeg skal bo i Colorado i en by der hedder Lochbuie (Nej jeg har ikke lært at udtale det endnu). Hvis du ikke ved hvor det ligger på bare tænk noget i nærheden af Denver eller Brighton.
Jeg skal gå i skole på Eagle Ridge Academy. Det er det eneste jeg ved om min skole lige nu. Jeg ved ikke hvilken klasse jeg kommer til at gå i eller hvad jeg skal have af fag.

Min hostmom Martha er lige blevet pensioneret. Hun er tidligere sygeplejerske og jeg glæder mig til at møde hende. Jeg har skrevet lidt med hende over mail og jeg har også fået de berygtede café-world invitationer på facebook, så hun er i hvert fald ikke gammeldags!

Men jeg vil ikke kede dig mere, så nu vil jeg sige farvel indtil jeg skriver næste gang!

*blows kiss*
Bye Bye!